Print
 

Grupper og skoler

 

Den Hirschsprungske Samling byder din gruppe velkommen til en enestående oplevelse af dansk kunst i museets hyggelige omgivelser.

 

Er din gruppe på mere end ti personer, beder vi om, at gruppebesøget anmeldes på forhånd. Dette uanset om I ønsker at komme på egen hånd, evt. med egen omviser, eller ønsker at benytte museets tilbud om forudbestilt omvisning.


Anmeld gruppebesøg i god tid og mindst 10 dage før besøget. Museets kalender kan være optaget af en anden anmeldt gruppe. Du kan booke online og læse mere om vores tilbud til grupper her. 

 

Skoler har gratis adgang til museet alle dage. Da der er gratis adgang for alle museets gæster om onsdagen, anbefaler vi, at skoler lægger besøget mandag, torsdag eller fredag, hvor der er færre mennesker på museet. Det vil give det bedste udbytte for skoleklassen.

 

Museets skoletjeneste kan tilbyde dig og din klasse flere spændende omvisninger, hvor du selv kan være med til at lægge fokus. Du kan booke online og læse mere om vores tilbud til skoler her. Den Hirschsprungske Samling samarbejder med Skoletjenesten.