P.S. KRØYER I DEN HIRSCHSPRUNGSKE SAMLING:
SOMMERAFTEN VED SKAGENS STRAND. KUNSTNEREN OG HANS HUSTRU





P.S. Krøyer
Sommeraften ved Skagens strand. Kunstneren og hans hustru 1899
Olie på lærred. 135 x 187 cm

”Jeg tænker ogsaa paa at male et større Portrait af min Hustru og mig sammen – men dertil skal jeg ubetinget have smukt Veir, saa det bliver næppe iaar,” skrev Krøyer fra Skagen i sommeren 1895 til vennen, den svenske maler Oscar Björck. Han var netop gået i gang med et stort portræt af digteren Holger Drachmann malet på stranden i lav aftensol, hvor den blå time nærmer sig.

Det var ikke usædvanligt, at Krøyer kunne gå svanger med en idé til et billede i lange tider. I dette tilfælde gik der næsten fire år, inden han i sommeren 1899 tog fat på det store billede. Fra Krøyers side har det måske som udgangspunkt været tænkt som en lykkelig manifestation af det tiårige ægteskab med Marie, på samme måde som han samtidigt i andre sammenhænge manifesterede deres familieliv. Sådan tegner de forudgående fotografier og skitser til billedet også. Men ser man på det endelige resultat, aner man under den smukke overflade en vis melankoli. Marie Krøyer er i sin egen verden, hun er fjern, forsvinder åndeligt talt ud i havets blå månenat. Krøyer har hende under armen, men hans skikkelse synes at mangle kraften til at fastholde hende. Mest nærværende er hunden Rap, Krøyers trofaste følgesvend.

Krøyer havde arbejdet hårdt hen over sommeren med billedet, som han sendte til København med udgangen af oktober. Det hører med til billedets historie, at Krøyer få måneder efter, da det blev udstillet på Charlottenborg i foråret år 1900, var blevet indlagt med nervesammenbrud på Middelfart Sindssygehospital.





Tilbage


INFO/
FIND VEJ:



DEN HIRSCHSPRUNGSKE
SAMLING
Stockholmsgade 20
2100 København Ø

Tlf. 3542 0336
dhs@hirschsprung.dk


ÅBNINGSTIDER:

Åbningstider fra 11. februar 2017:
Mandag-tirsdag: lukket
Onsdag-søndag: 11-16

Lukket 23.-26 og 31. december samt 1. januar.

Entrépris
Enhedspris på alle billetter 85 kr.
Børn og unge under 18 gratis

Omvisning og grupper
Ved gruppebesøg bedes I booke besøget på forhånd. Skriv til dhebok@hirschsprung.dk.
For booking af omvisning klik her

Tilmeld museets nyhedsbrev

FIND VEJ





Kontakt: Medarbejdere



Søg på siden:
Loading