TIL LÅNS. HAMBURGER KUNSTHALLE GÆSTER HIRSCHSPRUNG:
SELVPORTRÆT MED BRUN KRAVE





Philipp Otto Runge
Selvportræt med brun krave
Philipp Otto Runges værker er blandt de største skatte i Hamburger Kunsthalles samling. Med dette selvportræt kommer vi med ind i den ca. 25-årige Runges arbejdsværelse. Du kan høre mere om billedet ved at trykke på lydsymbolet nedenfor denne tekst.

Runge blev født i 1777 i byen Wolgast i Vorpommern, der på det tidspunkt hørte under den svenske krone. Faren var købmand og skibsreder, og hjemmet stærkt protestantisk. Familien havde meget nære bånd, og i 1795 kom den da knap 18-årige Runge i lære hos sin ældre bror Daniel, der havde del i et handelskompagni i Hamborg. Det blev i 1798 klart, at Runge måtte blive kunstner, og broren gav ham fri fra lærepladsen, så han kunne gå til tegneundervisning. Der var ikke noget kunstakademi i Hamborg, og i 1799 drog Runge derfor til København, hvor Akademiet havde ry for at være progressivt. Ikke desto mindre fandt Runge undervisningen ensformig, og efter halvandet år i København forlod Runge Danmark og tog til Dresden, hvor der også var bedre kunstsamlinger for ham at studere. Her mødte han i 1801 sin fremtidige hustru Pauline Bassenge. Hun var kun seksten, så de måtte vente med giftermålet til 1804, hvorefter det unge par bosatte sig i Hamborg. Pauline og deres børn blev et foretrukket motiv for Runge.

Runges på mange måder ambitiøse kunst vandt ikke megen genklang i samtiden, og han malede primært for sig selv, sin familie og nære venner. I den efterfølgende generation af Hamborgmalere (fx Oldach og Speckter) havde Runge dog en særlig stjerne. I løbet af 1810 blev Runge ramt af tuberkulose, og han døde i december måned kun 33 år gammel.





Tilbage


INFO/
FIND VEJ:



DEN HIRSCHSPRUNGSKE
SAMLING
Stockholmsgade 20
2100 København Ø

Tlf. 3542 0336
dhs@hirschsprung.dk


ÅBNINGSTIDER:

Mandag-tirsdag: lukket
Onsdag-søndag: 11-16
Lukket 23.-26 og 31. december samt 1. januar.

Telefoniske henvendelser
Museets tlf. 3542 0336.
Tir-fredag kl. 10-14

Booking tlf. 35 44 09 51.
Man-torsdag kl. 10.14

Entrépris
Enhedspris på alle billetter 85 kr.
Børn og unge under 18 gratis

Omvisning og grupper
Ved gruppebesøg bedes I booke besøget på forhånd. Skriv til dhebok@hirschsprung.dk.
For booking af omvisning klik FIND VEJ





Kontakt: Medarbejdere



Søg på siden:
Loading