TIL LÅNS. HAMBURGER KUNSTHALLE GÆSTER HIRSCHSPRUNG:
ET BØRNEVÆRELSE. (1889)





Fritz von Uhde
Et børneværelse. (1889)
Frtiz von Uhde voksede op i et hjem med stor interesse for kunst, og fik hjemmeundervisning i at tegne og male. Uhde besluttede sig for at gå videre med sin interesse for malerkunsten og påbegyndte sine studier ved kunstakademiet i Dresden i 1866, men han fandt akademiets klassiske undervisningsstil med kopiering af antikke skulpturer alt andet end inspirerende. Samme år valgte han derfor at stoppe studierne og begyndte i stedet på en militærkarriere. Fra 1867 og ti år frem var han officer ved det saksiske garderregiment.

Efter et møde i Wien med den østrigske kunstner Hans Makart forsøgte Uhde sig igen med en karriere som professionel kunstner. Hans malerkammerat Franz von Lenbach foreslog, at Uhde, der på dette tidspunkt boede i München, studerede den gamle kunst ved byens Alte Pinakothek, imens han søgte efter en læremester. Uhde fulgte hans råd og blev meget fascineret af 1600-tallets hollandske kunst. Det endte med, at Uhde i stedet for at finde en tysk mentor rejste til Paris og malede i den ungarske kunstner Mihály von Munkácsys atelier. Munkácsy var kendt for sine genremotiver og religiøse malerier.
I 1880 vendte Uhde tilbage til Tyskland og slog sig ned i München, hvor han lærte maleren Max Liebermann at kende. Uhde rejste i 1882 på anbefaling af Liebermann til Holland, hvilket fik stor betydning for hans maleri. Her brød han med den stil, han havde lært hos Munkácsy i Paris, og nærmede sig i stedet Liebermanns naturalistiske og senere impressionistiske stil.

Uhdes værker blev mødt med megen kritik specielt i hans tidlige karriere. Især hans religiøse værker med bibelske motiver i nutidige hverdagsscener fik publikum og kritikere til at beskrive hans værker som vulgære eller ligefrem grimme. Senere skulle hans bibelske billeder og hans dekoration af den lutheranske kirke i Zwickau nyde stor popularitet, og i 1909 blev han udnævnt til æresdoktor ved Det Teologiske Fakultet på Leipzig Universitet for sin rolle i udformningen af en moderne kirkekunst.
I 1892 var han sammen med bl.a. Max Liebermann, Wilhelm Trübner og Hugo von Habermann med til at stifte Secessionen i München og blev i 1899 udnævnt til dens præsident.

Du kan høre mere om Uhdes gruppeportræt af de tre døtre ved at trykke på lydsymbolet nedenfor denne tekst.





Tilbage


INFO/
FIND VEJ:



DEN HIRSCHSPRUNGSKE
SAMLING
Stockholmsgade 20
2100 København Ø

Tlf. 3542 0336
dhs@hirschsprung.dk


ÅBNINGSTIDER:

Mandag-tirsdag: lukket
Onsdag-søndag: 11-16

Lukket på grund af udstillingsopbygning 18.-29. juni 2018

Telefoniske henvendelser
Museets tlf. 3542 0336. Tir-fre kl. 10-14
Booking tlf. 3544 0951. Man-tor kl. 10-14

Entrépris: 85 kr.
Børn og unge under 18 gratis

Tilmeld dig nyhedsbrev her

FIND VEJ





Kontakt: Medarbejdere



Søg på siden:
Loading