20 HOVEDVÆRKER:
PORTRÆT AF LANDSKABSMALEREN FREDERIK SØDRING





Christen Købke
Portræt af landskabsmaleren Frederik Sødring 1832
Olie på lærred. 42,2 x 37,9 cm

Christen Købke (1810-1848) havde som elev af Eckersberg lært, hvordan man kunne skabe luft og rum omkring en figur og forstærke illusionen af virkelighed ved at anvende det klare dagslys. Disse erfaringer brugte han bl.a. i sit Portræt af Landskabsmaleren Frederik Sødring.

Billedet er signeret på Købkes 22-års fødselsdag den 26. maj 1832 og er givet som venskabsgave på den portrætteredes 23-års fødselsdag fem dage senere. De to delte på det tidspunkt atelier på Toldbodvej, nuværende Esplanaden.

Sødring har taget sin fine brokadevest på, men sidder skødesløst henslængt, idet han et øjeblik har afbrudt sit arbejde ved staffeliet, som ses i spejlet. Tidens kunstneriske idealer, studiet af naturen og antikken, er antydet ved kobberstikkene, der pryder væggen bag ham: En ko i traditionen fra det nederlandske dyremaleri, og antikke romerske bygningsværker.

Portræt af Landskabsmaleren Frederik Sødring knytter sig til en række kunstnerportrætter, som eleverne på Kunstakademiet malede i 1820'erne og 1830'erne. Billedets umiddelbare, lysende friskhed og fine, beherskede kolorit har givet det rang af ét af de betydeligste værker i dansk guldaldermaleri.





Tilbage


INFO/
FIND VEJ:



DEN HIRSCHSPRUNGSKE
SAMLING
Stockholmsgade 20
2100 København Ø

Tlf. 3542 0336
dhs@hirschsprung.dk


ÅBNINGSTIDER:

Tirsdag- søndag 11-16. Lukket mandag

Museet har modtaget en bevilling fra Kulturministeriet til istandsættelse af kontorer og magasiner i husets underetage. Grundet istandsættelse er der ikke adgang til arkiver og magasiner. Vi kan desværre ikke udlåne værker frem til april 2015.

Museet er lukket 23.-26. og 31. december samt 1. januar

FIND VEJ





Kontakt: Medarbejdere



Søg på siden:
Loading