Spring til indhold
Kristian Zahrtmann: 'Adam i paradis', 1914, privateje
Kristian Zahrtmann: 'Adam i paradis', 1914, privateje

Kristian Zahrtmann. Queer, kunst og lidenskab

Omvisning 7. juni kl. 14

Kristian Zahrtmann (1843-1917) var kunstner, underviser og selskabsmenneske. Han malede stærke, historiske kvinder og smukke, muskuløse mænd i farverige scener med stor fortælleglæde. Flere af hans nøgenbilleder af mandlige modeller var tæt på at skabe skandale. Samtidig eksperimenterede han med sin egen selvfremstilling i alt fra selvportrætter til hjemmets indretning og som mediebevidst celebrity. På denne omvisning kan du komme helt tæt på kunstneren, hans tid og værker.

Praktiske informationer

Pris: Normal entrébillet til museet. Gratis for årskortholdere.

Ankom gerne i god tid, og henvend dig i skranken.
Der er et begrænset antal pladser på omvisningen.
Max 10 personer til denne omvisning pga. forsamlingsforbuddet og Covid-19.