
Danh Vos blomster. En samtale mellem billedkunstner Danh Vo og journalist Oliver Stilling. AFLYST!
11. maj kl. 18-20
Samtidskunstneren Danh Vo (f. 1975) er kendt for at bruge allerede eksisterende værker eller objekter og re-præsentere dem, nogle gange inkorporeret i andre genstande, andre gange stort set uændret. Igennem de seneste år har blomster og planter fundet vej ind i hans værker. Denne bevægelse er led i en stigende interessere for naturen hos Vo, der startede omkring 2017, hvor han købte han en gård nord for Berlin og derefter én yderligere på Falster.
Blomster i kunsten ses, især i kunstneriske kredse, ofte som noget traditionelt og borgerligt. De udfordrer forventningen om, at kunsten og kunstneren skal være avantgarde, dvs. gøre noget radikalt nyt og være samfundets revolutionære fortrop. Når man som samtidskunstner begynder at arbejde med blomster, skriver man sig, direkte eller indirekte, op imod disse forventninger og fordomme. På denne baggrund spørger vi Danh Vo: Hvad vil det sige at arbejde med blomster og planter som kunstner? Og hvordan griber han sin plante- og blomsterpraksis an?
I en samtale mellem Danh Vo og journalist Oliver Stilling kredser vi denne aften om blomster, planter, natur og kunst.
Praktiske informationer
Pris: Alm. billet 195 kr. Årskort og studerende 100 kr. Køb billetter her

Foto: Nick Ash