Spring til indhold
Forfatter Jesper Wung-Sung gæster museet den 16.6 i en samtale med litterat Elisabeth Skou Pedersen.

Foto: PR
Forfatter Jesper Wung-Sung gæster museet den 16.6 i en samtale med litterat Elisabeth Skou Pedersen. Foto: PR

Forfatteraften - Jesper Wung-Sung

16. juni kl. 19-21

Den prisbelønnede forfatter Jesper Wung-Sung har dette forår udgivet den anmelderroste roman Kvinde set fra ryggen. Romanen tager afsæt i kunstneren Vilhelm Hammershøis mange malerier af hustruen Ida Hammershøi (født Ilsted). Ida Hammershøi er med sin ofte rygvendte positur i mandens malerier omgærdet af mystik. I sin roman vender Jesper Wung-Sung kvinden med front mod os og giver os et indblik i mennesket Ida Hammershøi.

Som en del af sin research til romanen har forfatteren forsøgt at få kvindens, hustruens og musens stemme frem ved at dykke ned i breve, kildemateriale og fotografier blandt andet fra Den Hirschsprungske Samlings righoldige Hammershøi-arkiv. En research, der har sat sine spor i romanens figurskildringer.

Arrangementet og samtalen vil blive modereret af litterat Elisabeth Skou Pedersen og afholdes i museets smukke rammer omgivet af malerier. I pausen vil det være muligt at se Ida Hammershøi på fotografier og i Vilhelm Hammershøis malerier i museets store særudstilling FREMKALDELSER. Vilhelm Hammershøi, Valdemar Schønheyder Møller og fotografiet.

Arrangementet er støttet af Statens Kunstfond.

Samtalen bliver modereret af litterat Elisabeth Skou Pedersen.

Foto: Anika Lori
Samtalen bliver modereret af litterat Elisabeth Skou Pedersen. Foto: Anika Lori

Praktiske informationer:

Dørene åbner kl. 18.30.

Pris: 150 kr. / 75 kr. m. årskort.

Prisen inkluderer et glas vin, og giver adgang til museets samlinger og udstillinger.

Køb billet her

Læs om museets retningslinjer under Covid-19 her