Spring til indhold
Johan Rohde: ’Den protestantiske kirkegård i Rom’, 1899. Den Hirschsprungske Samling
Johan Rohde: ’Den protestantiske kirkegård i Rom’, 1899. Den Hirschsprungske Samling

Hannover, Rohde og Italien

Forskerkvarter 8. januar kl. 14

Den Hirschsprungske Samlings første direktør, Emil Hannover, rejste ad flere omgange til Italien for at opleve de italienske renæssancemestres kunst. I brevvekslinger med vennen og kunstneren Johan Rohde diskuterede han sine oplevelser og indtryk, og han opfordrede også Rohde til at gøre rejsen derned. Under sine ophold i Italien samlede Rohde blandt andet flere hundrede fotografiske reproduktioner af italiensk renæssancekunst. I denne måneds forskerkvarter ser kunsthistoriker Signe Havnsteen nærmere på fascinationen af Italien i 1800-tallets sidste årtier med særligt fokus på Hannover og Rohde.

Om Forskerkvarter

Museets samlinger og arkiver i kælderen bugner af historier, der sjældent kommer frem i lyset. Hver første onsdag i måneden kl. 14 kan du møde museets direktør, inspektører eller kunstfaglige personale, når de fortæller om nogle af de usete, gemte og glemte historier i museets forskning og samling. Oplev alt fra skitser til kunstnerbreve og fotografier, som på grund af de skrøbelige materialer normalt er gemt væk i museets magasiner.

Pris: Normal entrébillet til museet. Gratis for årskortholdere.

Tilmelding ikke nødvendig.