Spring til indhold
Valdemar Schønheyder Møller: Aftensol. (1889). Den Hirschsprungske Samling
Valdemar Schønheyder Møller: Aftensol. (1889). Den Hirschsprungske Samling

AFLYST - Maleren og fotografen Valdemar Schønheyder Møller

Forskerkvarter 1. april kl. 14

I denne måneds forskerkvarter kan du møde direktør Gertrud Oelsner, der vil se nærmere på maleren og fotografen Valdemar Schønheyder Møller. Den Hirschsprungske Samling har for nyligt erhvervet et af hans værker, og museets grundlægger var også interesseret i kunstneren, der var nære venner med Vilhelm Hammershøi. I Forskerkvarteret går vi tæt på det nyerhvervede maleri og ser nærmere på en række af Schønheyder Møller fotografiske arbejder, som ved denne særlige lejlighed tages frem fra magasinerne.

Om Forskerkvarter

Museets samlinger og arkiver i kælderen bugner af historier, der sjældent kommer frem i lyset. Hver første onsdag i måneden kl. 14 kan du møde museets direktør, inspektører eller kunstfaglige personale, når de fortæller om nogle af de usete, gemte og glemte historier i museets forskning og samling. Oplev alt fra skitser til kunstnerbreve og fotografier, som på grund af de skrøbelige materialer normalt er gemt væk i museets magasiner.

Pris: Normal entrébillet til museet. Gratis for årskortholdere.

Tilmelding ikke nødvendig.