Spring til indhold
Billede: Bertha Wegmann, Portræt af forfatter Magdalene Thoresen, ikke dateret. Privateje.
Billede: Bertha Wegmann, Portræt af forfatter Magdalene Thoresen, ikke dateret. Privateje.

Et møde mellem Bertha Wegmann og Magdalene Thoresen

Forskerkvarter 2. november kl. 14.

Hvem er den mandhaftige kvinde på Bertha Wegmanns portræt?
I november måneds Forskerkvarter sætter vi gennem Bertha Wegmanns markante og tankevækkende portræt fokus på den dansk-norske forfatter Magdalene Thoresen (1819-1903). Thoresen var en bemærkelsesværdig kvinde, der skabte sig et imponerende handlerum i en omskiftelig tid, hvor det moderne gennembrud gærede og boblede, og ikke uden modstand skabte nye muligheder for kvinder.

Projektforsker og kurator, Lene Bøgh Rønberg, fortæller om to viljefaste kvinder fra det moderne gennembrud og om Thoresens vigtige rolle for tidens emanciperede kvinder, som hun bl.a. kom i kontakt med gennem Kvindelig Læseforening.

Om Forskerkvarter

Museets samlinger og arkiver i kælderen bugner af historier, der sjældent kommer frem i lyset. Hver første onsdag i måneden kl. 14 kan du møde museets direktør, inspektører eller kunstfaglige personale, når de fortæller om nogle af de usete, gemte og glemte historier i museets forskning og samling. Oplev alt fra skitser til kunstnerbreve og fotografier, som på grund af de skrøbelige materialer normalt er gemt væk i museets magasiner.

Pris: Normal entrébillet til museet. Gratis for årskortholdere.
Book gerne billet her