Spring til indhold
Vilhelm Kyhn: 'Skagens klitter', 1845. Den Hirschsprungske Samling
Vilhelm Kyhn: 'Skagens klitter', 1845. Den Hirschsprungske Samling

Hirschsprung LATE

Dødemandsbjerget. Vilhelm Kyhn og Skagen. Intro 29. oktober kl. 17

Kom til Hirschsprung LATE, hvor du kan få en særlig intro til efterårets Hjørneudstilling ved museumsinspektør og kurator Camilla Klitgaard Laursen. Et uventet motiv dukkede op i det golde klitlandskab, da Vilhelm Kyhns maleri Skagens klitter fra 1845 for nyligt blev konserveret. Under det øverste lag af maling, tilføjet efter kunstnerens levetid, gemte sig en begravelsesscene for foden af de høje, nordjyske klitter. Hør om værkets spændende historie og få vores bud på, hvad der kan være sket med maleriet, efter Vilhelm Kyhns pensel forlod lærredet.

Praktiske informationer

Arrangementet starter kl. 17 og varer ca. 30 minutter.

Pris: Normal entrébillet til museet. Gratis for årskortholdere.

Ankom i god tid, da der er et begrænset antal pladser.

Tilmelding ikke nødvendig.

Museet holder denne dag åbent kl. 11-20. Der er derfor mulighed for at se samlingen og museets udstillinger før eller efter arrangementet.