Menu
kulturnat fakler
Museet er åbent til kl. 24.00 på årets Kulturnat.
Foto: PR

Kulturnat på museet

15. oktober kl. 18.00-24.00

På årets Kulturnat 2021 byder vi indenfor til kunst og oplevelser for hele familien. I løbet af aftenen kan du deltage i korte talks i udstillingerne ENGLENS KYS
Syge piger i nordisk kunst
og Hjørneudstillingen MARIE ❤ EMILIE. Queering the Collection.

Oplev kunstværker af nogle af de største nordiske kunstnere omkring år 1900 som Anna Ancher, Vilhelm Hammershøi og Edvard Munch, hvis malerier indgår i efterårets store særudstilling ENGLENS KYS. Udstillingen handler om tilværelsens store emner, som sundhed og sygdom, liv og død. Du kan også tage børnene med og gå på opdagelse i ENGLENS KYS med et lille hæfte, som I får udleveret i skranken.

Foruden efterårets store udstilling vil det også være muligt at se og høre mere om museets lille og intime Hjørneudstilling MARIE ❤ EMILIE. Queering the Collection. Hjørneudstillingen fortæller historien om kunstnerparret Emilie Mundt og Marie Luplau, der med adoptionen af deres fælles datter Carla var en af Danmarks første regnbuefamilier.

Aftenens program

Kl. 18.00
Dørene åbner

Intro til ENGLENS KYS:
Kl. 18.30, 19.30, 21.00, 22:30

Intro til MARIE ❤ EMILIE. Queering the Collection:
Kl. 19.00, 20.30, 21.30

24.00
Dørene lukker. Tak for i aften!

Praktiske informationer

Museet holder åbent fra kl. 18-24.

Talks
Vi gør opmærksom på, at der er et begrænset antal pladser på vores talks. Ankom derfor i god tid, hvis du vil være sikker på en plads. Varighed: 15-20 minutter.

Adgang
Alle over 12 år skal købe et Kulturpas for at få adgang til Den Hirschsprungske Samling og Kulturnattens officielle arrangementer.

Du kan købe dit Kulturpas hos udvalgte biblioteker og museer, i alle 7-Eleven butikker i hele Hovedstadsområdet og på Kulturnattens webshop fra den 13. september til den 1. oktober. Det fysiske salg starter den 1. oktober 2021.

Et Kulturpas koster 95 kroner og giver desuden fri bus- tog- og metrotransport i hovedstadsområdet fra kl. 16.00-04.00.

Kulturpasset kan også købes i museets skranke.

Læs mere her ...