Menu
søren&kathrine
Direktør for Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm og sognepræst Kathrine Lilleør er aftenens gæster.
Foto: PR & Les Kaner

SALON

Eksistens 23. november kl. 19-21

Tiden er fuld af eksistentielle spørgsmål. Coronaepidemien har husket os på, at vi er dødelige, og at vi historisk har været hjemsøgt af epidemier igen og igen.

"Moder - see - nu kysser Englen mig!", skriver H.C. Andersen gribende om det døende barn i sit digt af samme navn, og sådan var døden og sygdommen i 1800-tallet en uløselig del af samtidens kunst, litteratur og tænkning.

I forbindelse med Den Hirschsprungske Samlings særudstilling Englens Kys. Syge piger i nordisk kunst inviterer museet i samarbejde med Medicinsk Museion til kultursalon med sognepræst Kathrine Lilleør og direktør for Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm.

Salonværtinde er Berlingskes kulturkommentator Anne Sophia Hermansen.

JBP5147 Berlingske portraetter Anne Sophia 341
Kulturkommentator på Berlingske Anne Sophia Hermansen er salonværtinde.

Praktiske informationer:

Pris: 195 kr. / 100 kr. m. årskort.

Salonen finder sted på Medicinsk Museion, Bredgade 62, 1260 København K.

Dørene åbner kl. 18, hvor man bl.a. kan se Medicinsk Museions udstillinger.

I pausen vil der blive budt på et glas vin.

Bemærk: Med i prisen er en entrébillet til Den Hirschsprungske Samling, der gælder til udstillingen Englens Kys. Syge piger i nordisk kunst. Billetten udleveres på salonen. Årskortholdere kan bruge billetten til at invitere en ledsager med på museum.

Køb billet her