Spring til indhold
August Jerndorff: Portræt af Ellen Hirschsprung som barn. 1875
August Jerndorff: Portræt af Ellen Hirschsprung som barn. 1875

Det jødiske spor i Den Hirschsprungske Samling

Forskerkvarter 12. april kl. 14.

Museets stiftere var en af Københavns prominente, jødiske familier. Men er der et jødisk spor i museets samling? Hvad kan museets historie fortælle os om integration og kultur i Danmark? Museumsinspektør Rasmus Kjærboe har forsket i en spændende, men underbelyst historie om Hirschsprungfamilien og andre, jødiske kulturstøtter. Det kan du høre mere om i april måneds Forskerkvarter.

Om Forskerkvarter

Museets samlinger og arkiver i kælderen bugner af historier, der sjældent kommer frem i lyset. Hver første onsdag i måneden kl. 14 kan du møde museets direktør, inspektører eller kunstfaglige personale, når de fortæller om nogle af de usete, gemte og glemte historier i museets forskning og samling. Oplev alt fra skitser til kunstnerbreve og fotografier, som på grund af de skrøbelige materialer normalt er gemt væk i museets magasiner.

Pris: Normal entrébillet til museet. Gratis for årskortholdere.
Book gerne billet her