Spring til indhold
Ejnar Nielsen: ’Den syge pige’, 1895-96. SMK
Ejnar Nielsen: ’Den syge pige’, 1895-96. SMK

Ejnar Nielsen – Sygdom, liv og død

Forskerkvarter 6. oktober kl. 14

Ejnar Nielsen er den danske billedkunstner omkring år 1900, der forholder sig allermest direkte og hudløst til tabuiserede og eksistentielle emner som sygdom, fattigdom, handikap, liv og død.

I dette Forskerkvarter vil museumsinspektør Camilla Klitgaard Laursen dykke ned i Ejnar Nielsens kunst med særligt fokus på maleriet Den syge pige fra 1895-96. Maleriet hænger normalt på SMK, men indgår dette efterår i Den Hirschsprungske Samlings store særudstilling ENGLENS KYS. Syge piger i nordisk kunst.

Om Forskerkvarter

Museets samlinger og arkiver i kælderen bugner af historier, der sjældent kommer frem i lyset. Hver første onsdag i måneden kl. 14 kan du møde museets direktør, inspektører eller kunstfaglige personale, når de fortæller om nogle af de usete, gemte og glemte historier i museets forskning og samling. Oplev alt fra skitser til kunstnerbreve og fotografier, som på grund af de skrøbelige materialer normalt er gemt væk i museets magasiner.

Pris: Normal entrébillet til museet. Gratis for årskortholdere.

Book billet til museet her