Spring til indhold
P.S. Krøyer: Ved frokosten, Kunstneren, hans hustru og forfatteren Otto Benzon, 1893. Den Hirschsprungske Samling
P.S. Krøyer: Ved frokosten, Kunstneren, hans hustru og forfatteren Otto Benzon, 1893. Den Hirschsprungske Samling

Måltidet i kunsten – Du blir’ hvad du spiser

Forskerkvarter 4. november kl. 14

Mad eller måltidet er et motiv, der går igen i billedkunsten og den visuelle kultur op gennem historien. Vi kender motivet af spisende samlet om et bord helt tilbage fra det antikke Pompeji i Italien, imens madbilleder ofte deles på de sociale medier i dag.

Også i 1800-tallets danske kunst finder vi måltidsbilleder. Her er maden omdrejningspunktet for festlige sammenkomster hos P.S. Krøyer og kunstnerkolonien i Skagen, imens måltidsscener af andre bliver skildret i mere ydmyge rammer blandt fattige arbejdere fra landet. I dette Forskerkvarter finder kuratorassistent Astrid Andersen måltidsscener frem fra museets gemmer og fortæller om mad i kunsten som et socialt samlingspunkt, et ritual og en statusmarkør.

Om Forskerkvarter

Museets samlinger og arkiver i kælderen bugner af historier, der sjældent kommer frem i lyset. Hver første onsdag i måneden kl. 14 kan du møde museets direktør, inspektører eller kunstfaglige personale, når de fortæller om nogle af de usete, gemte og glemte historier i museets forskning og samling. Oplev alt fra skitser til kunstnerbreve og fotografier, som på grund af de skrøbelige materialer normalt er gemt væk i museets magasiner.

Pris: Normal entrébillet til museet. Gratis for årskortholdere.

Tilmelding ikke nødvendig.