Spring til indhold
Valdemar Schønheyder Møller:  'Landskab i modlys', 1896.
Valdemar Schønheyder Møller: 'Landskab i modlys', 1896.

Valdemar Schønheyder Møller

Forskerkvarter 1. juni kl. 14

I juni måneds Forskerkvarter ser museets direktør Gertrud Oelsner nærmere på maleren og fotografen Valdemar Schønheyder Møller.

Den Hirschsprungske Samling har gennem den seneste tid erhvervet tre af hans værker. Også museets grundlæggere, Pauline og Heinrich Hirschsprung, var interesseret i kunstneren, der var nære venner med Vilhelm Hammershøi. Museet rummer også nogle af Schønheyder Møllers fotografiske arbejder. Alt dette ser vi nærmere på, når vi åbner døren til en næsten ukendt kunstner fra årene omkring år 1900.

Om Forskerkvarter

Museets samlinger og arkiver i kælderen bugner af historier, der sjældent kommer frem i lyset. Hver første onsdag i måneden kl. 14 kan du møde museets direktør, inspektører eller kunstfaglige personale, når de fortæller om nogle af de usete, gemte og glemte historier i museets forskning og samling. Oplev alt fra skitser til kunstnerbreve og fotografier, som på grund af de skrøbelige materialer normalt er gemt væk i museets magasiner.

Pris: Normal entrébillet til museet. Gratis for årskortholdere.