
Kuratoromvisning. Anna Syberg - Øjeblikkets skønhed
Kuratoromvisning 4. marts kl. 15-16
Denne lørdag kan du komme med på en eksklusiv kuratoromvisning i særudstillingen Anna Syberg - Øjeblikkets skønhed.
Her vil museumsinspektør og kurator på udstillingen, Lejla Mrgan, tage dig med på en omvisning i Anna Sybergs værker, liv og samtid.
Kom med på en rejse rundt i udstillingen, hvor du også vil høre om Fynbomalerne, og opleve Sybergs akvareller, der pga. deres lysfølsomhed ellers sjældent vises for offentligheden. I udstillingen indgår også enkelte værker af andre Fynbomalere, bl.a. Anna Sybergs mand Fritz Syberg.