Spring til indhold
P.S. Krøyer: 'Italienske landsbyhattemagere. Sora', 1880. Den Hirschsprungske Samling.
P.S. Krøyer: 'Italienske landsbyhattemagere. Sora', 1880. Den Hirschsprungske Samling.

Da maleriet blev moderne

Omvisning 15. november kl. 14

På denne omvisning rejser vi tilbage til det moderne gennembrud i slutningen af 1800-tallet, hvor nye samfundsformer afspejler sig i tidens billedkunst. Nu er det slut med billeder af Amagerbønder i folkedragter, nationale helte, dansende italienere og idylliske landskaber. Guldalderens forskønnende motiver afløses af virkelighedsnære billeder af samfundets mest udsatte grupper, der følger Georg Brandes’ krav om "at sætte problemer under debat“. I omvisningen ser vi nærmere på periodens maleri, der viser anderledes motiver malet på helt nye måder. Vi kommer også til at tale om nogle af de banebrydende idéer og nye opfindelser, der prægede kunstnernes liv og værk.

Praktiske informationer

Pris: Normal entrébillet til museet. Gratis for årskortholdere.

Bemærk: Der er et begrænset antal pladser på omvisningen.
Billet hentes i skranken ved ankomst til museet.
Møder mere end 9 personer op til omvisningen, deles gruppen i to, og der laves to kortere omvisninger efter hinanden af ca. 30 minutters varighed.