Menu
Peter Hansen - Kopi
Peter Hansen: Legende børn. Enghave Plads, 1906-08, Faaborg Museum

Englens kys. Syge piger i nordisk kunst

Omvisning 9. januar kl. 14

1800-tallet markerer et århundrede, hvor der sker store forandringer inden for både kunsten og videnskaben, og hvor flere banebrydende opdagelser finder sted. Det er samtidig også en periode, der er præget af sygdomme, som man på dette tidspunkt ikke kan kurere. Flere kunstnere er optagede af at skildre samfundets bagsider; heriblandt sygdom. En af de figurer, man ofte ser i kunstnernes skildringer af sygdom, er den syge pige, der sidder i en stol eller ligger i en seng i et interiør - ofte alene eller omgivet af sin nærmeste familie.

Et af udstillingens centrale spørgsmål er: Hvorfor bliver den syge pige et markant motiv i nordisk kunst i sidste halvdel af 1800-tallet? I denne omvisning kan du komme tæt på værker af bl.a. Edvard Munch, Julius Exner, Jenny Nyström, Vilhelm Hammershøi, Christian Krohg, Bertha Wegmann og Anna og Michael Ancher.

Praktiske informationer

Omvisningen starter kl. 14 varer ca. 45 minutter

Pris: Normal entrébillet til museet. Gratis for årskortholdere.
Du skal booke billet til museet her

Ankom gerne i god tid.

Der vil være mulighed for at se udstillingen på egen hånd før og efter omvisningen.

Læs mere om udstillingen her