Museets arkitektur
Omvisning 26. juni kl. 14
Allerede da Den Hirschsprungske Samling åbnede dørene den 8. juli 1911, trådte museets gæster ind i et kunstværk: kunstneren Joakim Skovgaards udsmykning af museets forhal. Fra mønsteret af den slyngede tobaksrøg og tobaksplanten i mosaikgulvet over de farvestrålende vægge til loftudsmykningen med kunstens genius svævende over gæsterne.
Museet blev stiftet af tobaksfabrikanten og kunstsamleren Heinrich Hirschsprung og hans hustru Pauline, og den klassiske museumsbygning blev tegnet af den danske arkitekt H.B. Storck. I denne omvisning vil vi kigge nærmere på museets arkitektur, og fortællingerne disse rummer.
Praktiske informationer
Omvisningen starter kl. 14 og varer ca. 45 minutter.
Bemærk venligst at museet lukker kl. 16.
Pris: Normal entrébillet til museet. Gratis for årskortholdere.
Ankom gerne i god tid og henvend dig i skranken.