Spring til indhold
Tegning: Elsebeth Tank
Tegning: Elsebeth Tank

Hirschsprung LATE

Tegn en fortælling 27. oktober kl. 17-19

På denne aftens Hirschsprung LATE kan du lade roen falde over dig og lade fantasien og tegneblyanterne flyde frit.

Her har vi inviteret Elsebeth Tank, der har udviklet kurset Tegn en fortælling, på besøg. Elsebeth Tank læser højt af et par kapitler fra J.P. Jacobsens Marie Grubbe, alt imens deltagerne henter inspiration til at tegne ved at lytte til fortællingen. Der kræves ingen specielle tegnekompetencer, men blot lyst til at prøve en anden form for kreativ udfoldelse. Undervejs reflekterer vi over det, vi har hørt, og deler ideer om tegnemotiver inspireret af fortællingen. Tegningerne får du efterfølgende med hjem.

Foto: Anders Berg. Elsebeth Tank er aftenens værtinde og læser op af J.P. Jacobsens 'Marie Grubbe'.
Foto: Anders Berg. Elsebeth Tank er aftenens værtinde og læser op af J.P. Jacobsens 'Marie Grubbe'.

Praktisk

Arrangementet foregår i museets Havesal, omgivet af Skagensmalernes værker, med ca. 20 deltagere.

Museet stiller papir og tegneredskaber til rådighed, undervejs byder vi på kaffe/te.

Pris: Årskort og studerende 25 kr./ Alm. billet 50 kr. Du køber din billet her

Bemærk: Husk at medbringe din ordrebekræftelse, da den skal scannes ved ankomst.