Spring til indhold
Kristian Zahrtmann: 'Dronning Kristina i Palazzo Corsini', 1908. Statens Museum for Kunst
Kristian Zahrtmann: 'Dronning Kristina i Palazzo Corsini', 1908. Statens Museum for Kunst

AFLYST - Zahrtmann. En skæv kunstner

Folkeuniversitetet 9. marts-23. marts kl. 10.15-12

I samarbejde med Folkeuniversitetet inviterer vi til en forelæsningsrække om Kristian Zahrtmann med kunstnerens farvestrålende og skæve malerier lige inden for rækkevidde.

Kristian Zahrtmann (1843-1917) var kunstner, underviser og selskabsmenneske. Han uddannede en hel generation af malere og er kendt for sine farvestrålende malerier af det italienske landskab og folk fra bjerglandsbyen Civita d'Antino samt skildringer af Christian 4.'s datter Leonora Christina. Men Zahrtmann malede også andre stærke, historiske kvinder og nøgne, muskuløse mænd i farverige scener med stor fortælleglæde.

Til denne forelæsningsrække kan du komme tæt på en af de mest betydningsfulde og skæve danske kunstnere omkring århundredeskiftet. Vi vil dykke ned i kunstnerens liv og tid og se på kendte, men også mindre kendte sider af hans værk. Den Hirschsprungske Samlings store særudstilling Kristian Zahrtmann - Queer, kunst og lidenskab er afsæt for forelæsningerne, og det vil være muligt at se udstillingen, da forelæsningerne finder sted i museets smukke rammer.

Forelæsningens temaer
1) 'En farverig lærermester - introduktion til Zahrtmann og hans tid' ved museumsinspektør på Den Hirschsprungske Samling, Camilla Klitgaard Laursen

2) 'Liv, værk og hjemsted - et queer portræt af Kristian Zahrtmann' ved Ph.d. og kunsthistoriker, Rasmus Kjærboe

3) 'Alternative kvinder i Kristian Zahrtmanns historiemaleri' ved museumsinspektør på Den Hirschsprungske Samling, Rikke Zinck Jensen

Praktisk information

Tidspunkter
Mandag d. 9. marts kl. 10.15-12
Mandag d. 16. marts kl. 10.15-12
Mandag d. 23. marts kl. 10.15-12

Pris 710 kr.
Købes via Folkeunviversitets hjemmeside

Tilmeld dig holdet her

Prisen inkluderer entré til museet

Forelæsningerne finder sted på museet udenfor den normale åbningstid