Bertha Wegmanns spændvidde

Tre nye værker af Bertha Wegmann viser kunstnerens mangfoldighed.

Museet har erhvervet tre nye værker af Bertha Wegmann. Det drejer sig om billederne: Resignation, 1890, (erhvervet med støtte fra Ny Carlsbergfondet samt Slots- og Kulturstyrelsen), En ung pige i skoven (Toni Möller), u.å. (Erhvervet med støtte fra Ny Carlsbergfondet) og Opstilling med brændenælder i glasvase, u.å. (Erhvervet med støtte fra Augustinus Fonden)

De tre værker er vigtige bidrag til museets eksisterende samling af kunstnerens værker. To af dem blev vist på udstillingen At male på mange sprog i 2022, og de knytter sig begge til kunstnerens eget liv.

Ensomhed og modløshed

Det ene viser Wegmann som en resignationsramt ung kvinde, der er faldet i staver under sin læsning. Motivet trækker med sin titel på referencer til periodens franske litteratur og tematiserer den ensomhed og modløshed, som det moderne liv kunne fremkalde. Ikke mindst for kvinder som faldt ud af familiens sikkerhedsnet, fordi de valgte en professionel karriere fremfor rollen som hustru og mor.

Symbolistisk stemning

Fremstillingen af en ung kvinde i skoven er samtidig et portræt af en af Wegmanns nærmeste bekendtskaber, den 17 år yngre Toni Möller, som var både muse, model og sekretær for kunstneren. Den unge kvindes lysende ansigt fremhæver Wegmanns fascination af Toni, der også er omgivet skildret med markante moderne markører i form af den korte drengefrisure og kjolen, hvis snit leder tankerne hen på den nye, løse reformdragt, ligesom matroskraven måske antyder en ikke-binær kønsidentitet. Billedet er et af de få, hvor Wegmann slår en symbolistisk stemning an, idet man fornemmer, at skovinteriøret omkring kvinden er mere stemningsskabende end egentlig naturstudie.

Sprængfarlige sider af kvindens natur

Den lille, diskrete buket brændenælder i den senest erhvervede opstilling, er et meget atypisk motiv i tidens blomster repertoire, og det rummer også en sigende kommentar til den moderne tid, Wegmann levede og arbejdede i. Buketten tilbyder et nyt blik på det blomstermaleri, som kvinderne blev forbundet med i 1800-tallet, og som sikrede, at de ikke malede motiver, som var upassende for kvinder. Ved at introducere ikke bare en ukrudtsplante med tilmed en, man kan brænde sig på, antydes nye og mere sprængfarlige sider af kvindens natur og virke, end dem, man normalt forbinder med det smukke, velduftende og sarte køn, som datidens blomster i reglen refererede til.

Billederne kan ses i museets nye særophængning af kunstnerens værker i sal 15.