Spring til indhold

To nye kunstnere repræsenteret i samlingen

Museet har for nylig erhvervet to malerier af Augusta Dohlmann og et maleri af Sofie Holten. Det er de første værker af de to kunstnere i samlingen.

Den Hirschsprungske Samling har i de senere år haft øget fokus på erhvervelser af kvindelige kunstneres værker. Med tre nyindkøbte malerier er samlingen af kvindelige kunstnere atter vokset.

Augusta Dohlmann og Sofie Holten var markante figurer i kunstmiljøet i 1800-tallets sidste årtier. De var begge uddannet i Paris og havde hver især en omfattende udstillingsvirksomhed herhjemme og i udlandet. Derudover gjorde de en betydelig indsats for at forbedre vilkårene for andre kvinder.

Augusta Dohlmann var især berømt for sine raffinerede blomsterbilleder. I maleriet fra 1896 har hun foreviget en gruppe farverige Aurikler i en botaniserkasse.
Augusta Dohlmann var især berømt for sine raffinerede blomsterbilleder. I maleriet fra 1896 har hun foreviget en gruppe farverige Aurikler i en botaniserkasse.

Augusta Dohlmann - et raffineret blomstermotiv og et udtryksfuldt portræt

Augusta Dohlmann (1847-1914) malede portrætter og landskaber, men hun blev især kendt for sine blomstermalerier. I det nyerhvervede værk fra 1896 vælter de farverige aurikler nærmest ud af botaniserkassen på det rå træbord. Lidt oppe fra venstre side falder lyset ind og oplyser kassen, blomsterne og væggen i baggrunden. Skønt motivet sandsynligvis er omhyggeligt arrangeret, har det bevaret et stærkt indtryk af umiddelbarhed. Den raffinerede blomsteropstilling viser kunstnerens fine farvesans og hendes evne til at sætte stærke farver sammen i en harmonisk komposition. Om Augusta Dohlmann skrev Sigurd Müller i 1896:

”Nu staar hun i dansk Kunst som en af sit Fags aller dygtigste Repræsentanter, udmærket ved Kompositionstalent og megen Evne for Formkarakteristik, endnu mere dog ved sjælden koloristisk Dygtighed og et overordentligt energisk malerisk Foredrag; mellem de danske Blomstermalere er hun utvivlsomt den »mandigste «. Ogsaa som Portrætmalerinde har hun opnaaet smukke Resultater.”
I 1891 malede Augusta Dohlmann dette udtryksfulde portræt af en italienerinde med rødt hovedtørklæde og øreringe. Kvindens ansigt er halvt i skygge, halvt oplyst. Med sammenlukket mund og rynkede bryn vender hun blikket mod venstre.
I 1891 malede Augusta Dohlmann dette udtryksfulde portræt af en italienerinde med rødt hovedtørklæde og øreringe. Kvindens ansigt er halvt i skygge, halvt oplyst. Med sammenlukket mund og rynkede bryn vender hun blikket mod venstre.

Siden sin debut i 1880 udstillede Augusta Dohlmann jævnligt på Charlottenborg, og hun deltog i flere internationale udstillinger, herunder på Salonen i Paris ad flere omgange og på Verdensudstillingen i Paris i 1889 og Chicago i 1893. Derudover var hun repræsenteret hos de impressionistiske maleres kendte kunsthandler Durand-Ruel i Paris, der havde hendes billeder i kommission.

Dohlmann tog aktivt del i oprettelsen af Kunstakademiets Kunstskole for Kvinder, der åbnede i 1888. Hun var også medlem af komitéen bag den skelsættende Kvindernes Udstilling i 1895, og i 1897 blev hun det første kvindelige medlem af bestyrelsen for Kunstnerforeningen af 18. November. Gennem årene arbejde hun aktivt for bedre vilkår for hendes yngre kvindelige kolleger, og hun stiftede blandt andet et legat for kvindelige blomstermalere.

Dohlman tog på talrige rejser til udlandet. I begyndelsen af 1890’erne opholdt hun sig flere år i Italien, hvor hun malede portrættet En italienerinde med rødt hovedtørklæde og øreringe, som museet netop har erhvervet. Dohlmann havde over flere gange dygtiggjort sig som kunstner i Paris, og påvirkningen fra den franske realisme ses tydeligt i billedet, som er malet i en neddæmpet kolorit med markante og kraftige strøg.

Med grove, fede penselstrøg har Sofie Holten gengivet Madam Ullebølles karakteristiske træk. Munden på modellen er let åben og øjnene sammenknebne, mens hun retter sin opmærksomhed mod os.
Med grove, fede penselstrøg har Sofie Holten gengivet Madam Ullebølles karakteristiske træk. Munden på modellen er let åben og øjnene sammenknebne, mens hun retter sin opmærksomhed mod os.

Sofie Holten - et portræt af den karakterfulde Madam Ullebølle

Med det udaterede Portræt af Madam Ullebølle er Sofie Holten (1858-1930) nu også repræsenteret i samlingen. Madam Ullebølle er kendt som maleren Kristian Zahrtmanns vigtigste model. Hun blev benyttet til flere af hans historiemalerier af usædvanlige kvinder, heriblandt til en række af hans berømte billeder af kongedatteren Leonora Christina, og hun indgår også i flere af museets Zahrtmann-værker.

Gennem Zahrtmanns mange malerier af hende opnåede Ullebølle en betydelig popularitet i det danske kunstliv, og hun blev malet af flere andre af tidens markante kunstnere, heriblandt J.F. Willumsen og Peter Ilsted. Sofie Holten må øjensynligt have været fascineret af den karakterfulde model, der med sin store krop og lidt grove træk stod i modsætning til det konventionelle skønhedsideal omkring år 1900.

Sofie Holten var elev af Christen Dalsgaard og Carl Thomsen, inden hun som 21-årig rejste til Paris for at videreuddanne sig som kunstner. I Frankring tilegnede hun sig i tidens moderne maleform, og opholdt sig efterfølgende i udlandet gennem længere perioder. Holten markerede sig i samtiden ved sit engagement i Kvindesagen og gennem sin omfattende udstillingsvirksomhed herhjemme og i udlandet. Hun udstillede jævnligt på Charlottenborg og var repræsenteret på Kvindernes udstilling i 1895 - som hun med Augusta Dohlmann havde været med til at arrangere - ligesom hun også var repræsenteret på Salonen i Paris i 1886 og på Verdensudstillingen i Chicago i 1893.

Sofie Holten var nære venner med Den Hirschsprungske Samlings første direktør, Emil Hannover (1864-1923). Han beskrev hende som ”En af Tidens aller moderneste Kolorister, der konsumerede kolde blaagrønne Farver i umaadelige Kvanta”. I museets righoldige brevarkiv er der bevaret flere brevkorrespondancer mellem de to venner. Brevene, som vidner om nogle af de problemstillinger, der optog Sofie Holten i 1800-tallets sidste årtier, er digitaliserede og findes her.