Studie og hovedværk af Fritz Petzholdt forenes
Takket være støtte fra Augustinus Fonden er det lykkes museet at erhverve guldaldermaleren Fritz Petzholdts maleri Fra de pontinske sumpe malet omkring 1836. Værket er et studie til et af kunstnerens hovedværker, som har befundet sig i museets samling i mere end hundrede år.
Et tyngdepunkt i Den Hirschsprungske Samling er den danske guldalderkunst. Særligt den tradition, der udgik fra maleren og akademiprofessoren C.W. Eckersberg. Blandt de kunstnere, museets stiftere Pauline og Heinrich Hirschsprung havde et særligt øje for, var maleren Fritz Petzholdt (1805-1838), der var elev af Eckersberg.
Fritz Petzholdt var en privilegeret kunstner. Han havde arvet en større formue, der sikrede ham både økonomisk og kunstnerisk frihed. Han behøvede derfor ikke som mange andre kunstnere i hans generation at male portrætter på bestilling for at få brød på bordet. Han kunne derimod frit dyrke landskabsmaleriet, som på dette tidspunkt endnu ikke for alvor var slået igennem herhjemme. Økonomisk uafhængig som Petzholdt var, var det ham muligt helt og holdent at dyrke landskabet, gerne på de mange rejser, der i høj grad karakteriserer hans kunst.
Forstudie til et hovedværk
Maleriet, som vi har erhvervet på en auktion på Bruun Rasmussen i juni 2020 er et forstudie til Petzholdts absolutte hovedværk. Nemlig det store og gennemarbejdede maleri Parti fra de pontinske sumpe med en flok bøfler, som kunstneren færdiggjorde i sit atelier i München 1836.
Petzholdt rejste i 1830 til Italien, hvor han opholdt sig de næste seks år. Bjergene og omegnen omkring Rom var en yndet udflugtsmål, når sommeren blev for varm i byen. Også de øde pontinske sumpe tiltrak den unge maler, selvom det ikke var ufarligt at opholde sig i området, hvor malaria og røvere hærgede. Kun hyrder, der passede de okser, der græssede i marsken, levede i området. Måske har netop den vilde og ubefolkede natur haft en særlig tiltrækningskraft på Petzholdt, som vovede sig derind med sin malerkasse.
Forstudiet fortæller historien om, hvordan det store motiv er blevet til. I studiet ser man ikke bøflerne, der i det store billede hviler ved bredden af floden. Petzholdt har i studiet eksperimenteret med træerne, der er anderledes udformet i den endelige version. Dog er den grundlæggende komposition på plads, ikke mindst kigget mod horisontens blå bjerge. I modsætning til den detaljerige og præcise skildring i det store værk, ses en mere fri og flyende penselføring i skitsen. Smukt og hastigt har Petzholdt optegnet forgrundens træer, som indrammer det stemningsfulde sceneri.
En rejsende kunstner
Rejseårene, der tog Petzholdt til blandt andet Dresden, Prag, München, Sicilien, Capri og Napoli satte sit præg på hans kunstneriske udtryk. I årene i Italien knyttede han sig til den tyske kunstnerkoloni, der holdt til i Casa Baldi i Olevano, en lille bjergby uden for Rom. Efter årene i Italien rejste han til München.
Netop det tyske blev bemærket i Petzholdts værker. De gyldne toner og de romantiske landskaber i hans maleri blev af kunstkritikere herhjemme ligefrem opfattet som ’udansk’. Petzholdt blev i den forstand en af de første såkaldte europæere i dansk kunsthistorie, hvilket i en dansk sammenhæng ikke var positivt ment. Petzholdts liv sluttede brat, også under himmelstrøg fjernt fra fødelandet, da han som 33-årig døde under et ophold i Grækenland.