Tusmørkemotiv af Johan Rohde
Sommeren 2020 erhvervede Den Hirschsprungske Samling hos Bruun Rasmussen Kunstauktioner et nyt værk af Johan Rohde Aften ved Karup Å, 1889.
Museet rummer i forvejen en betydelig samling af Johan Rohdes værker, og i museets arkiver findes både kunstnerens skitsebøger og en stor samling af hans breve. Det nye værk er dateret i 1889, hvor Johan Rohde (1856-1935) opholder sig i Jylland og bl.a. maler en række motiver fra egnen omkring Karup Å. Museets nye værk er netop herfra. På auktionen bar værket titlen Aftenstemning ved en å, men efterfølgende undersøgelser har vist, at det i 1892 blev udstillet på Den Frie Udstilling med titlen Aften ved Karup Å som katalog nr. 64.
Karup Å har han her skildret med sans for de lyse sommernætters særlige stemninger. Åen slår et blødt sving til højre og en bro tegner sig i skyggefuld og dekorativ kontrast mod himlen, der er farvet gylden af aftenens sidste stråler. Igennem det tyste sommerlandskab snor åen sig som et lysende sølvbånd, der spejler himlens toner. Det omkringliggende landskabs tusmørkekonturer fremhæver åen som et lysende ornament i sommernatten, der gennem den lave horisontlinje hvælver sig stor og lysende over landskabet.
Værket er et tidligt eksempel på den nye stemningskunst, symbolismen, der for alvor skulle slå igennem i 1890’erne med dannelsen af det kunstnerdrevne udstillingssted Den frie Udstilling, som Johan Rohde sammen med bl.a. J.F. Willumsen og Vilhelm Hammershøi var en af initiativtagerne til. Museet rummer i forvejen flere motiver fra disse tidlige år i kunstnerens virke, og i værker som Gråvejr. Ribe, 1890 og Sildig aften ved havnemolen i Hoorn, 1893 arbejder kunstneren videre med de tyste stemningslandskaber.
En reformator i dansk kunst
Johan Rohde er en af dansk symbolismes toneangivende kunstnere. Han var livet igennem ikke alene beskæftiget med sin egen kunstneriske praksis, der foruden maleriet talte møbelkunst og formgivning af sølv; han var også en organisatorisk drivkraft i de store forandringer, dansk kunstliv gennemgik i 1880’erne og 1890’erne. Da den kunstnerdrevne kunstskole Kunstnernes frie Studieskoler i 1882 første gang slog dørene op for undervisning, var protesten imod det etablerede gamle kunstakademi i høj grad orkesteret af Johan Rohde. Og et tiår senere var han også centrum for den kunstneriske utilfredshed med Charlottenborgudstillingerne, der førte til etableringen af Den frie Udstilling i 1891.
Johan Rohde var tilmed en vidt berejst kunstner, som var bevidst om værdien af kendskabet til nye strømningen uden for Danmark, der kunne skubbe på den hjemlige udvikling. Det kan man bl.a. læse mere om i den omfangsrige korrespondance med Emil Hannover, som var museets første direktør og i en artikel om de to nære venners korrespondancer.