Menu
Hermania Neergaard: ’Udsigt fra Paganos Villa på Capri’, 1854. Den Hirschsprungske Samling

Kvinderne indtager deres plads på Den Hirschsprungske Samling

Gennem de seneste år er antallet af kvindelige kunstnere fordoblet i samlingen. Det gør både dansk kunsthistorie rigere og mere mangfoldig.

Der er kommet flere kvinder på Den Hirschsprungske Samling – i hvert fald blandt kunstnerne i samlingen – og det er vi stolte af. Siden 2017 har museet fulgt en strategi for aktivt at indsamle værker af kvindelige kunstnere fra 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet. Resultaterne begynder at vise sig: På fire år er antallet af kvindelige kunstnere i samlingen fordoblet fra 6 til 13, hvad der svarer til en stigning fra 3% til 7% af samtlige kunstnere repræsenteret i museets samlinger. I de sidste fire år er 41% af de kunstværker, der er købt af museet, skabt af kvinder. Nærmere bestemt er der købt 19 kunstværker af kvindelige kunstnere ud af 46 i alt.

Kunstnere repræsenteret i samlingen i 2016
Kunstnere repræsenteret i samlingen i 2020
Køn på kunstner bag værker købt 2017-2020

Kunstnere som eksempelvis Bertha Wegmann, Anna Sophie Petersen og Emilie Mundt var kendte og anerkendte i årene før og efter 1900. De udstillede ofte, solgte godt og havde mange bestillere. Men de mødte også modstand, og det har haltet med at få deres værker på museum. Efter deres død er de gradvist gået i glemmebogen.

Marie Luplau er en af de kunstnere, der nu har fundet plads i Den Hirschsprungske Samling. År ukendt. Fotografi fra Det Kongelige Bibliotek. Fotograf ukendt.

På højde med mandlige kollegaer

På Den Hirschsprungske Samling er omtrent 1% af alle kunstværker skabt af kvinder. Det lave tal kan til dels forklares med, at museets samling er historisk. Der var simpelthen færre kvindelige kunstnere før i tiden. Tallet kan også forklares ved, at museets stiftere favoriserede helt bestemte kunstnere, der tilfældigvis var mænd. Det gælder P.S. Krøyer med omtrent 400 kunstværker og endnu flere skitser, eller J.Th. Lundbye med mere end 900 tegninger og malerier. Tilsammen står de to kunstnere alene bag 35% af museets kunstværker. Men det lave antal kunstværker af kvindelige kunstnere i samlingen kan ikke kun forklares af historiske årsager. Siden museets åbning i 1911 er erhvervelser af de kvindelige kunstnere, der faktisk fandtes, ubevidst blevet fravalgt.

Glemslen er ikke et spørgsmål om kvalitet. Danske kunstnere, der tilfældigvis også var kvinder, er helt på højde med deres mandlige kolleger. Men de havde odds’ene i mod sig, og derfor var der færre af dem – og færre der holdt fast i en kunstnerisk karriere. Den offentlige kunstuddannelse var helt lukket for kvinder indtil 1888, økonomisk støtte til private kurser var svær at få, og mulighed for at udstille var svær at opnå. Der var også fordomme og nedladende holdninger til kvinder, der stod frem i offentligheden og aktivt ville forsørge sig selv. Siden 1800-tallet er mange gode kunstnere blevet fastholdt i glemslen, og det er helt nødvendigt, at vi kigger på fortiden med friske øjne og spørger: Er der noget vigtigt, vi har overset? Er der gode kunstnere, vi har glemt?

Augusta Dohlmanns maleri blev erhvervet til museet i 2020. Augusta Dohlmann: ’Aurikler i en botaniserkasse’, 1896. Den Hirschsprungske Samling

Arbejdet er langt fra slut

På den Hirschsprungske Samling viser vi, at strategi kan gøre mærkbar forskel. På kort tid er vi lykkedes med at fordoble antallet af kvindelige kunstnere i samlingen, og vi tænker aktivt på at synliggøre kvindelige kunstnere.

Arbejdet med mangfoldighed og kvinders repræsentation i samlingen er langt fra slut. Også i de kommende år vil Den Hirschsprungske Samling arbejde for at genopdage og købe kunst af kunstnere, der var kvinder. Vi har også sat os en række mål for, hvad vi vil med de værker, vi erhverver af kvindelige kunstnere; de er ikke købt for at hænge på magasinerne. Værkerne skal indgå i de udstillede samlinger, og de skal vises i særudstillinger, hvor de enten er omdrejningspunktet for udstillingen eller udgør en betydelig del af værkudvalget, sådan som det er tilfældet med parret Emilie Mundt og Marie Luplau, der præsenteres i efteråret 2021 i Hjørneudstillingen MARIE ❤ EMILIE. Queering the Collection, og Bertha Wegmann med den store forskningsbaserede udstilling At male på mange sprog. Bertha Wegmann i foråret 2022.

Sophie Holten: ’Portræt af Madam Ullebølle’, u.å. Den Hirschsprungske Samling

Af Rasmus Kjærboe
Museumsinspektør

Spørgsmål om museets strategi for at erhverve og formidle kunst af kvindelige kunstnere kan stiles til museets direktør, Gertrud Oelsner, geroel@hirschsprung.dk, eller ved direkte henvendelse til museet på dhs@hirschsprung.dk, 35 42 03 36.