Menu
Fritz Syberg: ’Foråret’,1891-1893. Den Hirschsprungske Samling

Fynbomalerne

En kunstnerkoloni på Fyn

Den Hirschsprungske Samling ejer i dag flere værker af centrale skikkelser inden for gruppen af Fynbomalere. I samlingen findes tegninger og malerier af kunstnerne Johannes Larsen, Frits og Anna Syberg, Peter Hansen, Harald Holm, Karl Schou og Poul S. Christiansen, der alle regnes som en del af kunstnerkolonien på Fyn.

I værket ’Skovbillede. Efterår. Arreskov’ fra 1885 har Fritz Syberg koncentreret sig om frugten af bondens arbejde: kålhoveder og høstakke.

Fyn som samlingspunkt

Fynbomalerne er navnet på en gruppe malere, der sidst i 1880’erne og frem til ca. 1920, gav Fyn en fremtrædende plads i dansk malerkunst. Det var en koloni af kunstnere, der kendte hinanden og nød hinandens venskab, og i nogle tilfælde var de også i familie eller gift med hinanden.

Næsten alle Fynbomalerne var født, bosat og arbejdede på Fyn. På øen havde de især to samlingspunkter: For det første i Faaborg, hvor fabrikant Mads Rasmussen finansierede Faaborg Museum og de fynske malere, hvis kunst kom til at hænge der. For det andet i Kerteminde, hvor Johannes og Alhed Larsen samt Fritz og Anna Syberg slog sig ned med deres familier.

Mange kunstnere var løbende tilknyttet kunstnerkolonien. Fælles for dem var, at de dyrkede friluftsstudiet og tilegnede sig impressionismens grundidé om at fastholde det umiddelbare naturindtryk med fokus på øjeblikkets lys, vejr og lufttoner. Derudover var de fælles om at hente deres motiver i de nære omgivelser: hverdagslivet, familien i hjemmet, landboerne og naturen.

I 1925 malede Johannes Larsen dette billede af en flok stære i et gammelt piletræ med Kerteminde by i baggrunden. Det var over 20 efter, at han og hustruen, maleren Alhed Larsen flyttede til Møllebakken i Kerteminde. Foto: © Johannes Larsen/VISDA
Akvarellen var en af Fynbomalernes foretrukne medier. Fritz Syberg tegnede og malede ofte hustruen, maleren Anna Syberg (Peter Hansens søster), og børneflokken. I dette interiør fra 1897 ses Anna og en af døtrene i hjemmet i Svanninge, inden familien flyttede til "Pilegården" ved Kerteminde i 1902.

Mødet på Kunstnernes frie Studieskoler

Størstedelen af Fynbomalerne var elever af Kristian Zahrtmann på Kunstnernes frie Studieskoler i København. Det var her flere af dem mødtes for første gang og lagde grobunden for hvad, der senere skulle udvikle sig til livslange venskaber og en kunstnerkoloni på Fyn.

Kunstnernes Frie Studieskole opstod i 1882 som et alternativ til den klassiske kunstuddannelse på Kunstakademiet. I 1885 begyndte Zahrtmann som underviser på skolen, og han blev hurtigt så populær, at skolen i daglig tale blev kaldt for ”Zahrtmanns skole”. På skolen lærte de unge malere at eksperimentere med stærke farver og skarpe farvesammenstød, ligesom der blev lagt stor vægt på, at de udviklede deres egen personlige malestil. Blandt Zahrtmanns første elever var Fynbomalerne Johannes Larsen, Peter Hansen og Fritz Syberg.

Efter undervisningstiden hos Zahrtmann begyndte Fritz Syberg på et af sine tidlige hovedværker, ’Foråret’ fra 1891-1893, der viser en gammel bondehave i Svanninge. Bondemanden er centralt placeret i værket. Med sit hvide tøj og sin ranke kropsholdning afslører han Sybergs forståelse af bondens dyder: styrke, arbejdsomhed og renhed.

Bondemalerstriden

Fynbomalernes skitseagtige penselføring, kraftige forenkling og stærke farvebrug vakte ofte mishag hos kritikerne i de unge år. Det var dog især deres jævne motivvalg – grisestier, ”ligegyldige naturindtryk” og billeder fra privatlivssfæren – der gav anledning til kritik og nogle gevaldige avisfejder. Af kritikerne blev de fynske malere omtalt under det nedsættende tilnavn "Bondemalerne", men kunstnerne selv tog prædikatet til sig som en hædersbetegnelse.

I 1907 opstod en heftig debat i Politiken, der senere blev kendt under navnet "Bondemalerstriden". Debatten blev anført af de symbolistiske malere Gudmund Hentze samt ægteparret Agnes og Harald Slott-Møller som repræsentanter for en mere intellektuelt præget hovedstadskultur og kunsthistorikeren Karl Madsen og fynbomaleren Peter Hansen som forsvarer for de fynske malere fra provinsen. Bondemalerstriden faldt ud til “Bondemalernes” fordel. Striden gav kunstnergruppen en stærk position på samtidens danske kunstscene, mens Hentze og de kunstnere, han talte for, fik en mere distanceret plads i det officielle kunstliv efter striden.

Peter Hansen skildrede ikke kun naturen på Fyn. Gennem sit liv vendte han jævnligt tilbage til København. Her ser vi et motiv fra Rosenborg Have udført i 1898.

Naturen i fokus

Naturen var et af Fynbomalernes hovedmotiver, som de fandt anledning til at male både inden- og udendørs. Johannes Larsen var meget optaget af fugle og anvendte dem ofte som motiv. Med tusch, vandfarve eller oliemaling skabte han nøgterne og anatomiske korrekte studier af fuglelivet omkring Kerteminde. Med samme nøjagtighed beskæftigede Anna Syberg sig med hjemmets planter. I tiden efter brylluppet med Fritz Syberg malede hun primært akvareller af minutiøse blomsterarrangementer i parrets hjem. Kompositionerne var forskellige, men fælles for motiverne var valget af de beskedne stueplanter. Ofte tegnede hun først sine motiver op med blyant, hvorefter hun malede dem med vandfarve for til sidst at afslutte med en optegnelse i sort tusch.

Krokus, hyacinter og tulipaner udgør næsten hele billedfladen i Anna Sybergs akvarel ’Forårsblomster’ fra 1898. Samme år erhvervede Henrich Hirschsprung værket, efter det havde været udstillet på Charlottenborgs Forårsudstilling.