
Michael Ancher og kvinderne fra Skagen
8. september 2018 - 13. januar 2019
Skagensmaleren Michael Ancher er en markant figur i dansk kunsthistorie. Han er især kendt for sine skildringer af fiskernes vilkår og havets voldsomhed, men han havde også blik for kvinderne i sin nærhed: fiskerkonerne, de unge piger, svigerfamiliens matriark, Ane Hedvig Brøndum, og ikke mindst hustruen Anna.
Med Michael Ancher og kvinderne fra Skagen udstiller Den Hirschsprungske Samling skitser og færdige værker, der belyser centrale temaer i Anchers arbejde med kvindeskikkelsen fra intime karakterskildringer til patosfyldte portrætter.
Udstillingen bliver til i samarbejde med Skagens Kunstmuseer og Ribe Kunstmuseum, og viser hovedværker fra de tre museers samlinger. Der udgives også et større katalog med artikler af udstillingens kuratorer og specialister inden for området.

Udstillingen er støttet af
Augustinus Fonden, Beckett-Fonden, Dansk Tennis Fond, Frimodt-Heineke Fonden, Gangstedfonden, Knud Højgaards Fond, Krogagerfonden, Ny Carlsbergfondet, Oticon Fonden, Overretssagfører L. Zeuthens Mindelegat, Spar Nord Fonden, Toyota-Fonden, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, 15. Juni Fonden