Spring til indhold
Kunstsamleren Heinrich Hirschsprung og hans bror Bernhard var driftige forretningsmænd. I 1859 overtog de en mindre tobaksforretning efter deres far, A.M. Hirschsprung. Forretningen voksede under deres ledelse, og i 1870 kunne de åbne en ny moderne butik på Østergade 6
Kunstsamleren Heinrich Hirschsprung og hans bror Bernhard var driftige forretningsmænd. I 1859 overtog de en mindre tobaksforretning efter deres far, A.M. Hirschsprung. Forretningen voksede under deres ledelse, og i 1870 kunne de åbne en ny moderne butik på Østergade 6

Kunst og tobak. Jødiske borgerfamilier i 1800-tallets København

23. juni kl. 19-21.

Vær med, når vi gentager succes-foredraget fra sidste år! I samarbejde med Jødisk Informationscenter inviterer vi til en særlig foredragsaften i den jødiske histories tegn. Mød to forskere, der vil fortælle historien om den Hirschsprungske familie og andre jødiske borgerfamilier i 1800-tallets København.

Hirschsprung-familien er en ud af flere danske jødiske borgerfamilier, der har bidraget markant til kunst- og kulturlivet. I 1902 overdrog ægteparret Pauline og Heinrich Hirschsprung deres store samling af dansk kunst til offentligheden, og i 1911 slog det nybyggede museum for første gang dørene op for publikum. Familien havde mange venner blandt tidens kunstnere og kulturpersonligheder, og i flere år var deres hjem et samlingspunkt for kunst og musik.

Denne aften kan du møde museumsinspektør og ph.d. Rasmus Kjærboe, der vil fortælle den spændende historie om Hirschsprung-familien og oprettelsen af Den Hirschsprungske Samling. Efterfølgende vil postdoc ved Université de Strasbourg Søren Blak Hjortshøj dele ud af sin viden om 1800-tallets jødiske borgerskab og fortælle om, udfordringerne i at blive inkluderet i datidens københavnske borgerskab som jøde.

Arrangementet foregår i Den Hirschsprungske Samling omgivet af hovedværker fra 1800-tallets danske kunsthistorie. Imellem foredragene byder vi på et glas koshervin på plænen foran museet.

P.S. Krøyer: ’Det Hirschsprungske Familiebillede’, 1881. Den Hirschsprungske Samling
P.S. Krøyer: ’Det Hirschsprungske Familiebillede’, 1881. Den Hirschsprungske Samling

Praktisk information

Dørene åbner kl. 18.30.

Foredraget finder sted uden for museets almindelige åbningstid. Besøg venligst vores garderobe, inden foredraget begynder.

Pris inkl. et glas koshervin 150 kr. / 75 kr. for deltagere med årskort. Billetten giver adgang til museets samlinger og udstillinger.

Køb billet her

Læs om museets retningslinjer under Covid-19 her