Spring til indhold
Edvard Munch: ’Det syge barn’, 1925. CC BY 4 The Munch Museum
Edvard Munch: ’Det syge barn’, 1925. CC BY 4 The Munch Museum

ENGLENS KYS

Syge piger i nordisk kunst

24. september 2021 – 9. januar 2022

”Moder, seer Du Englen ved min Side? Hører Du den deilige Musik? […] , jeg er saa træt! — maa Øiet lukke — Moder — see! nu kysser Englen mig!” H.C. Andersen, Det døende Barn, 1827 (uddrag)

1800-tallet markerer et århundrede, hvor der sker store forandringer inden for både kunsten og videnskaben, og hvor flere banebrydende opdagelser finder sted. Det er samtidig også en periode, der er præget af sygdomme, som man på dette tidspunkt ikke kan kurere. Flere kunstnere er optagede af at skildre samfundets bagsider; heriblandt sygdom. En af de figurer, man ofte ser i kunstnernes skildringer af sygdom, er den syge pige, der sidder i en stol eller ligger i en seng i et interiør - ofte alene eller omgivet af sin nærmeste familie. Motivet kan ikke afgrænses til en bestemt stilart men dukker op blandt genremalere, naturalister, impressionister, symbolister og i værker skabt af modernistiske kunstnere efter 1900. Selv om motivet ses i hele den vestlige verden på dette tidspunkt, bliver nogle af de mest markante værker af syge piger malet i Norden i slutningen af 1800-tallet.

Et af udstillingens helt centrale spørgsmål er: Hvorfor bliver den syge pige et markant motiv i nordisk kunst i sidste halvdel af 1800-tallet? Udstillingen indeholder bl.a. værker skabt af kunstnere som Edvard Munch, Julius Exner, Jenny Nyström, Vilhelm Hammershøi, Eva Bonnier, Richard Bergh, Bertha Wegmann og Michael Ancher.

Udstillingen bygger på et tre-årigt forskningsprojekt støttet af Ny Carlsbergfondet. Forskningsprojektet er et samarbejde mellem Skagens Kunstmuseer, Den Hirschsprungske Samling og Aarhus Universitet. Udstillingen er tilrettelagt i samarbejde med Skagens Kunstmuseer.

Køb billet til udstillingen her

Hør kurator og kunsthistoriker Camilla Klitgaard Laursen fortælle om ENGLENS KYS.
Syge piger i nordisk kunst
.

Dette indhold hostes af en tredjepart (www.youtube.com). Ved at vise det eksterne indhold accepterer du vilkårene og betingelserne på www.youtube.com.

Michael Ancher: 'En ung syg pige. Tine Normand' 1883. Den Hirschsprungske Samling
Michael Ancher: 'En ung syg pige. Tine Normand' 1883. Den Hirschsprungske Samling
Anna Ancher: 'En vaccination'. 1899. Skagens Kunstmuseer
Anna Ancher: 'En vaccination'. 1899. Skagens Kunstmuseer
Peter Hansen: 'Legende børn. Enghave Plads', 1906-08, Faaborg Museum
Peter Hansen: 'Legende børn. Enghave Plads', 1906-08, Faaborg Museum

Udstillingen og projektet er støttet af

15. Juni Fonden, A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal, Augustinus Fonden, Beckett-Fonden, Hoffmann & Husmans Fond, Inge og Asker Larsens Fond til Støtte af Almennyttige Formål, Knud Højgaards Fond, Konsul George Jorck og Hustru Emma Jorcks Fond, Lemvigh-Müller Fonden, Ny Carlsberg Fondet og Spar Nord Fonden.

Christian Krohg: 'Syg pige'. 1881. Nasjonalmuseet, Oslo
Christian Krohg: 'Syg pige'. 1881. Nasjonalmuseet, Oslo