
Butik
Bøger, plakater, gaver og souvenirs
Besøg vores butik og gå på opdagelse i vores fine udvalg af kunstbøger samt keramik og kunsthåndværk fra kunsthåndværkere i museets nærområde. Find vores egne udgivelser om samlingen og særudstillinger samt andre spændende bøger om kunstnere fra museets samling af 1800-tallets danske kunst.
Vi tilbyder også et udvalg af plakater, postkort, notesbøger og magneter med motiver af værker fra samlingerne. Et lille udvalg af plakaterne har designer Tine Jolander omskabt til smukke plisserede lampeskærme, der lader kunsten sprede skønhed og hygge i dit hjem. Lækre tørklæder med motiver fra værker i samlingen kan du også finde i butikken.
Butikken fører et eksklusivt udvalg af smykker designet af guldsmed Edith Hegedüs med udgangspunkt i museets enestående samling af 1800-tallets danske kunst. Vil du se flere af Ediths Hegedüs smykker, kan du besøge hendes butik No. 10 her
Butikken er åben i museets åbningstid onsdag-søndag kl. 11-16. Du er velkommen til at besøge butikken uden at betale entré til museet. Er du årskortholder får du 10% rabat i butikken.




Webshop
Du kan også besøge vores webshop. Her kan du købe museets egne udgivelser, plakater, årskort, Parkmuseernes Fællesbillet og meget mere. Ikke alle varer fra den fysiske butik fås i webshoppen.
Gå til webshoppen her