Spring til indhold
P.S. Krøyer: ’ Sommeraften ved Skagens Strand. Kunstneren og hans hustru’. 1899. Den Hirschsprungske Samling.
P.S. Krøyer: ’ Sommeraften ved Skagens Strand. Kunstneren og hans hustru’. 1899. Den Hirschsprungske Samling.

GENSYN MED SKAGEN

Krøyer, Ancher, Tuxen

14. juni - 27. august 2023

Glæd dig til et festligt gensyn med skagensmalerne i museets sommerudstilling. Oplev hovedværker af elskede kunstnere som P.S. Krøyer, Anna Ancher, Michael Ancher og Laurits Tuxen fra vores klassiske samling. Nyd en sjælden mulighed for at se de bedste af museets fantastiske pastelbilleder såsom Krøyers Sankt Hans Blus på Skagen Strand og Tuxens Man rejser sig fra bordet. Middagsselskab hos etatsråd Jacob Moresco.

Da museet åbnede i 1911 var det med kunstnerne fra Skagen som absolutte hovednavne. P.S. Krøyer var en nær ven af museets stiftere, Pauline og Heinrich Hirschsprung. I Krøyers malerier kan vi følge hans tidlige karriere, mange rejser, venskabet med Hirschsprungs, ægteskabet med Marie Krøyer og årene i kunstnerkolonien på Skagen. Sommerudstillingen byder på et gensyn med talrige af Krøyers værker. Men også på kunst af andre Skagensmalere som Viggo Johansen, Michael Ancher og Thorvald Niss.

Anna Ancher var kunstneren med det tætteste bånd til livet i fiskerlejet. I dag lyser hendes stjerne stærkere end nogensinde, og museet viser flere af hendes hovedværker. Hun regnes for en mester i den svære pastelteknik, og vi præsenterer en række af hendes smukke, men sjældent sete pasteller.

Andre, vigtige billeder har for nylig været gennem en omfattende konservering. For første gang i mange år viser vi flere af Skagensmalernes papirværker i stort format, og denne sommer fylder de fantastiske billeder alene en af museets store sale.

P.S. Krøyer: ’Skt. Hansblus på Skagens strand’. 1903. Den Hirschsprungske Samling.
P.S. Krøyer: ’Skt. Hansblus på Skagens strand’. 1903. Den Hirschsprungske Samling.
Michael Ancher: ’Figurer i et landskab. Blinde Kristian og Tine i sandet' 1880. Den Hirschsprungske Samling.
Michael Ancher: ’Figurer i et landskab. Blinde Kristian og Tine i sandet' 1880. Den Hirschsprungske Samling.
Laurits Tuxen 'Barnepige fra Cayeaux', 1878. Den Hirschsprungske Samling.
Laurits Tuxen 'Barnepige fra Cayeaux', 1878. Den Hirschsprungske Samling.
Anna Ancher: ’Pige, der syr’. Uden år. Den Hirschsprungske Samling.
Anna Ancher: ’Pige, der syr’. Uden år. Den Hirschsprungske Samling.