Hirschsprung LATE. Kvindens og familiens rolle under de slesvigske krige.
Omvisning 27. juni kl. 17
”… om jeg nogensinde mere skal favne dig og se min lille søn …”. Sådan skrev husmand Tønne Pedersen mismodigt hjem til sin hustru i 1848.
Krig er andet end krudt og kugler. Bag hver udsendte soldat står de pårørende. Under krigene i 1800-tallet ventede ægtefæller, forældre og børn ængsteligt på at høre nyt fra deres kære. I mændenes fravær måtte kvinderne stå alene med ansvaret for hjemmet og gården. Den mand, der vendte hjem, var ikke altid den samme som tidligere. På denne omvisning ser vi nærmere på kunsten, der tolkede kvindernes og familiens rolle i krigen, for det var ofte dem, der måtte holde sammen på det hele. Kunne kærligheden holde? Og hvilken pligt var vigtigst – over for kongen, der kaldte, eller for familien?
Praktiske informationer
Pris: Normal entrébillet til museet. Gratis for årskortholdere.
Ankom gerne i god tid, og henvend dig i skranken.
Der er et begrænset antal pladser på omvisningen.
Ankom gerne i god tid, og henvend dig i skranken.
Der er et begrænset antal pladser på omvisningen.