Plantefeber. Verden i vindueskarmen
3.9. 2025 - 11.1. 2026
Olga Meisner-Jensen: Vindueskarm med pelargonie, uden år,
Privateje. Foto: © Bruun Rasmussen Kunstauktioner – Part of the Bonhams Network
Kristeligt Dagblad: ★ ★ ★ ★★
Ny udstilling på to kunstmuseer fortæller potteplanternes kulturhistorie med et væld af skønne kunstværker.
Berlingske: ★ ★ ★ ★
En perlerække af virkelig gode billeder.
Sjællandske nyheder: ★ ★ ★ ★
Afsted til begge museer. Der er et overflod af skønne værker.
Kulturinformation: ★ ★ ★ ★ ★
Alle de store malere fra perioden er repræsenteret med nogle af deres allerbedste værker.
Kulturkupeen: ★ ★ ★ ★★
Hortensia, Pelagonie, Rhododendron og ananas! Oplev uendelig mange blomsterbilleder på de to charmerende museer: Den Hirschsprungske Samling i Stockholmsgade og Ordrupgaard ude i skoven.
Information: Dobbeltudstilling om potteplanter åbner vores blikke for ufortalte historier.
Netavisen Pio: Indtagende udstilling
De fleste af os har mindst én af dem: en stueplante! Stueplanter er så selvfølgelig en del af vores hjem, at vi sjældent tænker over, at mange af dem stammer fra tropiske og subtropiske områder. Stueplanterne rummer en global fortælling om vores forhold til naturen, og udstillingen sætter fokus på alt det planterne gør ved os - og vi ved dem.

Udstillingen viser, hvordan de dengang så fremmede planter i 1800-tallet gjorde deres indtog i de danske hjem. Der bredte sig en veritabel plantefeber, og på kort tid blev planterne en naturlig del af hverdagen. Stueplanten er et overset, men hyppigt element i de malerier, vi troede, vi kendte så godt.
En pelargonie bryder lyset i baggrunden af Anna Anchers Pige, der syr, en vedbend kravler op ad væggen i Christen Købkes portræt af sin kunstnerkollega, og hos Anna Syberg står forårsblomsterne tæt i potter i stuen. Mange kunstnere havde stueplanter, som de plejede, og som fandt vej til deres malerier. Nu åbner vi for de historier stueplanterne fortæller om vores forhold til naturen.
I udstillingen kan man opleve værker af kunstnere som Christen Købke, Bertha Wegmann, P.S. Krøyer, Anna Ancher, Christine Swane, J.Th. Lundbye og Anna Syberg. Herudover rummer udstillingen værker skabt specielt til udstillingen af samtidskunstnerne Jeannette Ehlers, Viktoria Wendel Skousen og Shekufe Tadayoni Heiberg.
Udstillingen er skabt i samarbejde med Ordrupgaard. For første gang nogensinde finder to parallelle udstillinger sted på de to museer. På Den Hirschsprungske Samling undersøger vi den gensidige og tvetydige omsorg mellem menneske og plante. På Ordrupgaard er der fokus på planter som del af indretningen i de danske hjem.
Udstillingerne er del af forskningsprojektet Skjulte Plantehistorier med deltagelse af forskere fra Aarhus Universitet og de to museer.
Udstillingen er kurateret af kunsthistoriker og ph.d. Gry Hedin. Scenografien er skabt af scenograf og udstillingsarkitekt Anne Schnettler.
Podcast - Skjulte Plantehistorier
Hvilke historier fortæller vores stueplanter os, hvis vi lytter til de fortællinger, de tavst bærer på? Det undersøger vi sammen med kunsthistorikere, botanikere, arkæologer, gartnere og kulturhistorikere i en podcastserie af tre episoder. Podcasten er produceret af FilmTone og Besyv i samarbejde med Anette Vandsø. Serien tager udgangspunkt i forskningsprojektet ”Skjulte plantehistorier” støttet af Veluxfonden.
Find podcasten her
Find podcasten her
Anna Ancher: Pige, der syr, u.å. Den Hirschsprungske Samling
Anna Syberg, Forårsblomster, 1898. Den Hirschsprungske Samling
Alhed Larsen: Blomster i et vindue, (1914). Faaborg Museum
Christen Købke: Landskabsmaleren Frederik Sødring, 1832. Den Hirschsprungske Samling
Kristian Zahrtmann: Regnvejr. Ravello. 1891. Den Hirschsprungske Samling
Udstilling og katalog er støttet af
Augustinus Fonden, Axel Muusfeldts Fond, Knud Højgaards Fond, Ny Carlsbergfondet, Statens Kunstfond, Velux Fonden, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond