Hvordan så kvindernes moderne gennembrud ud?
Forskningsprojekt, Den Hirschsprungske Samling, 2022-2024.
På Den Hirschsprungske Samling undersøger vi det moderne gennembrud gennem værker udført af periodens kvindelige kunstnere. Fra de i dag helt ukendte kunstnere over dem, museet er i færd med at indlemme i samlingerne, til de stadig relativt få kendte som Anna Ancher og nu også Bertha Wegmann.
Forskningsprojektets spørgsmål stilles i lyset af, at Det moderne gennembrud siden Georg Brandes igangsatte det i 1871 hovedsageligt er blevet defineret af mænd. Det har gjort sig gældende for kritikerne, forfatterne og dramatikerne såvel som for de kunstnere, der satte billeder på perioden. Men årtierne frem mod århundredeskiftet kendetegnes også ved kvindefrigørelsen og kvindernes gradvise bevægen sig ind på mændenes domæne. Denne bevægelse, som vi blandt andet ser hos billedkunstnere, var netop var en konsekvens af det opbrud i den borgerlige verdensorden, som gennembruddet igangsatte.
På Den Hirschsprungske Samling undersøger og analyserer vi nu de værker, som kvindelige kunstnere bidrog med på de offentlige udstillinger i 1880’erne og 1890’erne. Vi spørger ind til, hvad man kan få øje på, når det er kvindernes bidrag til periodens billedkunst, som sættes i fokus: Hvilke temaer de tog op, hvilke spørgsmål og problemer de adresserede, og hvordan de gjorde det. Udvidede, forskød og genforhandlede kvinderne de etablerede værkkategorier? Interesserede de sig for helt andre motiver? Målet med forskningsprojektet er at udfordre, udvide og nuancere vores visuelle forståelse af det moderne gennembrud og periodens kunst i det hele taget gennem inddragelse af de kvindelige kunstneres hidtil overvejende ukendte værker.
Forskningsprojektet varetages af kurator, ph.d. og Ny Carlsbergfond-stipendiat Lene Bøgh Rønberg, og munder ud i en udstilling, som vises på museet i efteråret 2024.

EFTERLYSNING AF VÆRKER AF KVINDELIGE KUNSTNERE
Vi efterlyser værker af kvindelige kunstnere. Læs mere